Han er blevet kaldt den anden Elvis, den nye George Gershwin og punkgenerationens svar på Bob Dylan.
Han fik sit gennembrud med den new wave-punkede My Aim Is True tilbage i 1977, og han hittede herhjemme i de sene 1990'ere med sit easy listening-samarbejde med Burt Bacharach, der hurtigt blev cafékulturens foretrukne soundtrack.
5. juli spiller Elvis Costello så med sin bluegrass-inspirerede bandkonstellation, The Sugarcanes. Koncerten vil blive båret frem af sidste års album ’Secret, Profane and Sugarcane’.
Hustruen spiller dagen efter
Det bliver i familien, når koncertsalen i Tivoli lægger gulvbrædder til Costellos hustru, Diana Krall, 6. juli.
Den canadisk-fødte jazz-diva har nået at lave 12 albums i løbet af hendes 17 år lange karriere.
På hendes seneste album, Quiet Nights skifter hun en smule stil og bevæger sig over i det mere bossanova-inspirerede.
Billetsalget til begge koncerter starter onsdag 3. marts via billetnet.dk og Tivolis Billetcenter.
|