Efter det vrængende rockalbum When I Was Cruel vender Elvis Costello atter tilbage til de pop-klassiske arrangementer på North, der befinder sig i den lifligere del af det Costelloske klangunivers som tidligere hørt på The Juliet Letters med The Brodsky Quartet og i samarbejdet med popikonet Burt Bacharach. Det er da også et forelskelsens album, hvor Costello besynger sin nye kærlighed, der er personificeret i den underskønne jazzsangerinde Diana Krall. Men North indleder med mentalt gråvejr i sin beskrivelse af bruddet med Costellos tidligere livsledsagerske for så at bevæge sig over i den pludselige forelskelses overraskende indtog.
Med Costellos umanerligt udtryksfulde croon kommer vi vidt omkring i de store følelsers afkroge med et fintmasket musikalsk underlæg, der i høj grad bæres af hans mangeårige pianist Steve Nieve. Flere af kompositionerne har dog et klassisk oplæg, men det er klart i de dæmpede jazz-ballader, at Costello fanger den rørende tone. Flot lyder det med strygerarrangementerne, men nogen klassisk komponist er Costello ikke, og den afdeling ender ofte i mere form end indhold.